ÅRSRAPPORT 2023 28
Aktieselskabet Nordfyns Banks iXBRL-opmærkning er foretaget
mod den ESEF-taksonomi, der er medtaget i bilagene til ESEF-
forordningen og udviklet på basis af den IFRS-taksonomi, der er
offentliggjort af IFRS Foundation. Der er ved årsrapporten for 2023
anvendt 2022-versionen af ESEF-taksonomien.
Regnskabsposterne i koncernregnskabet er XBRL-opmærket til de
elementer i ESEF-taksonomien, der er vurderet at svare til regn-
skabsposternes indhold. For regnskabsposter der ikke er vurderet
at være dækket af regnskabsposter defineret i taksonomien, er der
indarbejdet virksomhedsspecifikke udvidelser til taksonomien
(extensions). Disse udvidelser er – bortset fra subtotaler - foran-
kret til elementer i ESEF-taksonomien.
Den af ledelsen godkendte årsrapport består i overensstemmelse
med kravene i ESEF-forordningen af en zip-fil NOBA-2023-12-31-
da.zip, der indeholder en XHTML-fil, der kan åbnes med standard
webbrowsere, og en række tekniske XBRL-filer, der muliggør
maskinelt udtræk af de indarbejdede XBRL-data.
Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og
usikkerheder
Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der
medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af
koncernens ledelse i overensstemmelse med regnskabspraksis og
på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som
ledelsen anser for forsvarlige og realistiske.
De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller
kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige
for regnskabet, er angivet nedenfor.
Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række
regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsenta-
tion, indregning og måling af koncernens aktiver og forpligtelser.
Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern ud fra
den nuværende gældende praksis og fortolkning af reglerne for
danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som ledelsen fore-
tager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og
forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbun-
det med udarbejdelsen af årsrapporten for 2023, er følgende:
Nedskrivninger på udlån og hensættelse til tab på garantier
og uudnyttede kreditrammer
Måling af dagsværdi af finansielle instrumenter, hvor der ikke
findes et aktivt marked
Måling af domicilejendomme
Nedskrivninger på udlån og hensættelse til tab på garantier og
uudnyttede kreditrammer
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i over-
ensstemmelse med den i note 1 beskrevne regnskabspraksis, og er
baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætnin-
ger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og påvirk-
ningen kan være væsentlig.
Måling af udlån er væsentligt påvirket af den samfundsmæssige
økonomiske udvikling. Nuværende konjunkturer med højere renter
og lavere vækst kan medføre, nogle af koncernens kunder vil
komme i økonomiske vanskeligheder. I hvilket omfang kunder
kundernes økonomi vil blive ramt er behæftet med betydelig
usikkerhed.
Nogle af de forhold, som har ramt og fremadrettet vil have effekt
på udviklingen i privatkundernes økonomi, er det højere renteni-
veau, lavere vækst og faldende boligpriser. Effekten på kundernes
privatøkonomi kan være forskellig. For nogle kunder vil højere
renter og faldende boligpriser medføre, at deres rådighedsbeløb
og formue vil falde væsentligt og dermed en forringelse af kunder-
nes kreditbonitet. Lav økonomisk vækst kan ligeledes medføre
større arbejdsløshed, således nogle kunders indtjening og dermed
rådighedsbeløb vil falde.
Udviklingen i erhvervsvirksomhedernes økonomi er, ligesom pri-
vatkunderne, påvirket af den samfundsmæssige økonomiske
udvikling. Der er nogle brancher, som forventes at blive hårdere
ramt end andre. Bygge- og anlægsbranchen er én af de brancher,
som forventes at blive ramt som følge af lavere efterspørgsel og
dermed faldende indtjeningsmuligheder. Ejendomsselskaber er
ramt af det højere renteniveau, som kan medføre faldende indtje-
ning og et pres på ejendomspriserne. Disse forhold kan medføre
en forringelse af erhvervskundernes kreditbonitet. Koncernen er
ikke særligt koncentreret inden for en bestemt branche. Det kan
dog ikke afvises, at en negative udvikling i erhvervskundernes
økonomiske forhold kan medføre yderligere nedskrivninger. Så-
fremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive
modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de forventede betalin-
ger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede
dividendeudbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn.
Ved måling af sikkerheder med pant i helt eller delvist udlejede
erhvervsejendomme eller boligejendomme er afkastkrav en af de
væsentligste forudsætninger, som banken anvender. Værdien af
ejendomme fastsættes på grundlag af en vurdering af det afkast-
krav, som en investor forventes at ville stille til en ejendom i den
pågældende kategori. Afkastkravet på disse ejendomme ligger pt. i
al væsentlighed i intervallet 4,25% - 10,00%.
Afkastkravets størrelse afhænger bl.a. af geografi, beliggenhed i
det pågældende område, ejendommens anvendelsesmuligheder,
vedligeholdelsesstand samt eventuel genudlejning og dermed
niveauet for tomgang mv.
For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgørelsen af
nedskrivninger som følge af usikkerheden i den fremtidige beta-
lingsevne. For en del af låntagerne konstateres det, at selvom de
på nuværende tidspunkt kan betale ydelserne på lånene, vil yderli-
gere krav til afdrag eller rente presse betalingsevnen. Hertil kom-
mer, at en række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig
uden tab.
Forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling
Fastlæggelse af forventet tab er baseret på ledelsens forventnin-
ger til den fremtidige økonomiske udvikling. Sådanne forventnin-
ger er forbundet med en stor grad af skøn fra ledelsen. Ledelsen
foretager disse skøn med udgangspunkt i forskellige scenarier (en
”base case”, en ”bedre case”, og en ”værre case”). Disse tre scena-
rier tildeles en sandsynlighedsvægt afhængigt af ledelsens vurde-
ring af de nuværende fremtidige forventninger til fremtiden. Fast-
læggelsen af scenarier og sandsynlighedsvægtning heraf er for-
bundet med usikkerhed.
Udover fastlæggelsen af forventninger til fremtiden er nedskriv-
ninger i stadie 1 og 2 ligeledes behæftet med en usikkerhed som
følge af, at modellerne ikke tager højde for alle relevante forhold.
Det har været nødvendigt at supplere modellens beregninger med
ledelsesmæssige skøn. Det ledelsesmæssige skøn relaterer sig
især til indarbejdelsen af konsekvenserne af den økonomiske
udvikling som følge af forværrede konjunkturer. Fastlæggelsen af
det ledelsesmæssige skøn er foretaget ud fra en konkret vurdering
af det enkelte segment og de berørte låntagere. Vurdering af
effekten for den langsigtede sandsynlighed for misligholdelse for
disse låntagere, og segmenter ved henholdsvis forbedret og for-
værret udfald af makroøkonomiske scenarier, er forbundet med
usikkerhed.
Det ledelsesmæssige skøn er beskrevet i note 8.